Saltning af vej

Bagsiden af medaljen ved saltning

er i Danmark bruger vi primært vejsalt til glatførebekæmpelse. Salt har den åbenlyse fordel, at den smelter islaget på vejene. Det gør vejene tryggere at køre på, da antallet af glatføreulykker er væsentligt lavere end uden saltning. Der er dog betragtelige konsekvenser ved det høje forbrug af vejsalt hver vinter. Saltet skader nærmiljøet omkring vejene og har en effekt på bl.a. vejtræer og den øvrige plantevækst.  

En del af saltet fyger dog af vejen, i takt med trafikkens susen, mens resten løber ud med smeltevandet i rabatten, når vejret slår om, og temperaturen stiger. Her siver det så ned i jorden sammen med resten vandet. Vejsalt består af natriumklorid, og det har en negativ påvirkning på miljøet, når det befinder sig i jorden. 

Natriummet fortrænger de vigtige næringsstoffer, som planterne har brug for, og kloriden ender i planternes rødder og ødelægger stofskiftet indefra. Derfor tager vejtræer og øvrige planter i nærheden desværre permanent skade. Det giver et syn af afsvedne brune planter og blade de steder, hvor der har været saltet relativt ofte.

Det har også en påvirkning på os mennesker. Saltet trænger nemlig ned i vores grundvand og forurener det. Der køres nemlig rimelig store mængder salt ud på vejene, og der bruges faktisk årligt 1-2 kilo salt for hver kvadratmeter vej.

Udover at miljøet tager skader af det store forbrug af salt, skader salten også vores kæreste eje – nemlig vores biler, cykler og kæledyr. Salt medvirker til rustdannelser på bl.a. undervognen, og så virker det også udtørrende på dyrenes poter, som oplever stor smerte.  

Der findes en række kemiske midler, som belaster miljøet i langt mindre grad end natriumklorid. Disse er dog langt dyrere at bruge i tilsvarende omfang som salt. Derfor kan det give rigtig god mening for private grundejere at benytte sig af sand eller grus. Det er bedre for dine planter, og du gør også en god gerning for de ømme dyrepoter. Det er dog vigtigt, at du lige tjekke indholdet på emballagen. Nogle producenter blander nemlig salt i for en sikkerheds skyld, og så kan det jo være lige meget.

Den danske glatføremodel

Myndighederne fokuserer dog på at begrænse mængderne af salt på vejene så godt, som de nu kan. Der er både af økonomiske og miljømæssige hensyn at tage, så forbruget af vejsalt kunne faktisk være endnu større. Før i tiden spredte man eksempelvis salt i dets tørre form, men i dag opløses det typisk først i vand i forholdet 1:4. Denne metode sparer op mod 40% af saltforbruget, uden at det går ud over effektiviteten. Der er generelt mange gode grunde til at se efter alternativer.

De har desuden et yderst effektivt ”hemmeligt våben” kaldet den danske glatføremodel. Via en avanceret simulator, udviklet af DMI, kan myndighederne forudsige, hvordan trafikken påvirkes af vintervejret i de nærmeste timer. Den trækker på data fra de gængse vejrinformationer, der også benyttes til at lave vejrprognoser. Men derudover hentes der realtidsmålinger fra 400 målestationer, som er placeret lokalt rundt om i landet. Her måles temperatur og luftfugtighed i forskellige niveauer, sol- og skyggepåvirkningerne på vejbanen, vind, nedbør og mange andre parametre. 

Alle data behandles løbende, og en gang i timen giver systemet meldinger med overraskende nøjagtighed. Disse informationer benytter myndighedernes vinterberedskab sig af, men de er også tilgængelige for private udbydere af snerydning og glatførebekæmpelse, som benytter sig af dem i vid udstrækning. Hos de større snerydningsfirmaer, bl.a. Snevagten A/S, er der nemlig mulighed for at tegne snerydningskontrakter, som forpligter firmaerne til at være proaktive og på forkant med udviklingen, så eventuelle trafikale problemer kan tages i opløbet 

Glatføremodellen hører til blandt de mest avancerede i verden, og er en af årsagerne til, at vintertrafikken og saltningen fungerer utrolig effektivt herhjemme.