Salt på vejene – Godt eller skidt?
Glatførebekæmpelse med brug af vejsalt
Vejberedskabet er forskelligt fra land til land. Det er kun naturligt, at Norge har en helt anden tradition for vinterforberedelse end eksempelvis Spanien. Temperaturene kommer længere ned om vinteren, og der er mange flere dage med frost og snerydning. I Danmark står det heldigvis ikke så galt til med vintervejrets rusken, som det gør i vores skandinaviske broderlande. Her får vi ofte milde varmegrader om vinteren, men til gengæld kan vi blive lullet ind i en falsk tryghed. For sne og is er altid lige rundt om hjørnet, i Danmark i vintersæsonen.
Derfor skal vejberedskabet være i orden, og her i landet har vi valgt at bruge vejsalt, som det primære glatførebekæmpende tømiddel. Det fungerer godt og effektivt, og det er nemt og billigt at bruge. Det virker smeltende på is og sne, da det sænker vandets frysepunkt, når det tilføjes. Vi kender det fra de salte verdenshave. Her kan vandet være særdeles underafkølet uden at fryse til. Man kan faktisk opnå en afkøling på minus 15 grader, uden vandet fryser til is.
Men betyder det så, at vi har fundet den optimale måde at bekæmpe glatte veje og fortove på? Det er nok en afvejning, for det er langt fra en perfekt metode. For saltet bliver i de fleste tilfælde ikke kun på vejene. Der er reelle miljømæssige konsekvenser ved mængden af vejsalt, som vi bruger hvert år. Vi bruger faktisk 2 kilo vejsalt pr. kvadratmeter vej her i landet, og det tærer på naturen.
Når salt ender i rabatten, eller siver ned i jorden, ved sneens smelten, så kan det påføre stor skade på det omkringliggende planteliv. Den kemiske betegnelse for vejsalt er natriumklorid, og natrium-delen fortrænger de vigtige nærringsstoffer og udpiner dermed jorden. Klorid-delen optages i planternes rødder, så deres celler udtørres, og deres stofskifte ødelægges. Derfor ser man ofte afsvedne planter og vejtræer i rabatten hver vinter.
Salt skaber også problemer for dyrelivet. Den vilde dyrebestand får problemer, men især for hunde og andre kæledyr, er salt et problem. Salt udtørrer huden, og de stakkels små poter bliver ømme, og det er ikke sjovt. Derudover så forårsager salt også en del materiel skade. Det gælder først og fremmest bilerne og cyklerne, som ruster mere og hurtigere, når salt kommer i kontakt med metallet. Salt ødelægger endda også vejbelægningen, og så virker det nedbrydende på murværk og andre flader.
Vi bruger mindre salt
Heldigvis er myndighederne opmærksomme på disse problemstillinger, og der arbejdes hele tiden med at formindske brugen af vejsalt. Når der spredes salt på vejene, er der i de fleste tilfælde derfor ikke tale om rent salt, men derimod en opblanding af salt og vand, typisk i forholdet 1:4. Det giver en gennemsnitlig saltbesparelse på 40%, uden at det går væsentligt ud over effektiviteten.
Som lægmand og privat forbruger af vejsalt, kan man nemt komme til at bruge for meget. Det virker ikke som en stor udgift, og arealet vi salter, er ikke nødvendigvis særlig stort. Men derfor er det en god ide at minimere forbruget alligevel, da konsekvenserne for dyr og planter er de samme, uanset om der spredes salt med håndkraft eller med en stor maskine på hjul.
Hvis du bestiller Snevagtens vinterservices, så kan du trygt regne med en stram styring af saltforbruget. Hos os går miljø og økonomi hånd i hånd, og du får ikke bare den laveste pris på snerydning, men du får også en miljøvenlig glatførebekæmpelse. Mange snerydningsfirmaer har et overforbrug af salt, fordi de dermed slipper for at salte så ofte. Resultatet er desværre, at naturen optager langt mere salt, end hvad godt er. Heldigvis findes der også en del moderne snerydningsvirksomheder, så som Snevagten, som har stor fokus på at regulere den udlagte saltmængde optimalt.