Måned: september 2019

Salt på vejene – Godt eller skidt?

Glatførebekæmpelse med brug af vejsalt

Vejberedskabet er forskelligt fra land til land. Det er kun naturligt, at Norge har en helt anden tradition for vinterforberedelse end eksempelvis Spanien. Temperaturene kommer længere ned om vinteren, og der er mange flere dage med frost og snerydning. I Danmark står det heldigvis ikke så galt til med vintervejrets rusken, som det gør i vores skandinaviske broderlande. Her får vi ofte milde varmegrader om vinteren, men til gengæld kan vi blive lullet ind i en falsk tryghed. For sne og is er altid lige rundt om hjørnet, i Danmark i vintersæsonen.

Derfor skal vejberedskabet være i orden, og her i landet har vi valgt at bruge vejsalt, som det primære glatførebekæmpende tømiddel. Det fungerer godt og effektivt, og det er nemt og billigt at bruge. Det virker smeltende på is og sne, da det sænker vandets frysepunkt, når det tilføjes. Vi kender det fra de salte verdenshave. Her kan vandet være særdeles underafkølet uden at fryse til. Man kan faktisk opnå en afkøling på minus 15 grader, uden vandet fryser til is.

Men betyder det så, at vi har fundet den optimale måde at bekæmpe glatte veje og fortove på? Det er nok en afvejning, for det er langt fra en perfekt metode. For saltet bliver i de fleste tilfælde ikke kun på vejene. Der er reelle miljømæssige konsekvenser ved mængden af vejsalt, som vi bruger hvert år. Vi bruger faktisk 2 kilo vejsalt pr. kvadratmeter vej her i landet, og det tærer på naturen.

Når salt ender i rabatten, eller siver ned i jorden, ved sneens smelten, så kan det påføre stor skade på det omkringliggende planteliv. Den kemiske betegnelse for vejsalt er natriumklorid, og natrium-delen fortrænger de vigtige nærringsstoffer og udpiner dermed jorden. Klorid-delen optages i planternes rødder, så deres celler udtørres, og deres stofskifte ødelægges. Derfor ser man ofte afsvedne planter og vejtræer i rabatten hver vinter.

Salt skaber også problemer for dyrelivet. Den vilde dyrebestand får problemer, men især for hunde og andre kæledyr, er salt et problem. Salt udtørrer huden, og de stakkels små poter bliver ømme, og det er ikke sjovt. Derudover så forårsager salt også en del materiel skade. Det gælder først og fremmest bilerne og cyklerne, som ruster mere og hurtigere, når salt kommer i kontakt med metallet. Salt ødelægger endda også vejbelægningen, og så virker det nedbrydende på murværk og andre flader.

Vi bruger mindre salt

Heldigvis er myndighederne opmærksomme på disse problemstillinger, og der arbejdes hele tiden med at formindske brugen af vejsalt. Når der spredes salt på vejene, er der i de fleste tilfælde derfor ikke tale om rent salt, men derimod en opblanding af salt og vand, typisk i forholdet 1:4. Det giver en gennemsnitlig saltbesparelse på 40%, uden at det går væsentligt ud over effektiviteten. 

Som lægmand og privat forbruger af vejsalt, kan man nemt komme til at bruge for meget. Det virker ikke som en stor udgift, og arealet vi salter, er ikke nødvendigvis særlig stort. Men derfor er det en god ide at minimere forbruget alligevel, da konsekvenserne for dyr og planter er de samme, uanset om der spredes salt med håndkraft eller med en stor maskine på hjul. 

Hvis du bestiller Snevagtens vinterservices, så kan du trygt regne med en stram styring af saltforbruget. Hos os går miljø og økonomi hånd i hånd, og du får ikke bare den laveste pris på snerydning, men du får også en miljøvenlig glatførebekæmpelse. Mange snerydningsfirmaer har et overforbrug af salt, fordi de dermed slipper for at salte så ofte. Resultatet er desværre, at naturen optager langt mere salt, end hvad godt er. Heldigvis findes der også en del moderne snerydningsvirksomheder, så som Snevagten, som har stor fokus på at regulere den udlagte saltmængde optimalt.

Saltning af vej

Bagsiden af medaljen ved saltning

er i Danmark bruger vi primært vejsalt til glatførebekæmpelse. Salt har den åbenlyse fordel, at den smelter islaget på vejene. Det gør vejene tryggere at køre på, da antallet af glatføreulykker er væsentligt lavere end uden saltning. Der er dog betragtelige konsekvenser ved det høje forbrug af vejsalt hver vinter. Saltet skader nærmiljøet omkring vejene og har en effekt på bl.a. vejtræer og den øvrige plantevækst.  

En del af saltet fyger dog af vejen, i takt med trafikkens susen, mens resten løber ud med smeltevandet i rabatten, når vejret slår om, og temperaturen stiger. Her siver det så ned i jorden sammen med resten vandet. Vejsalt består af natriumklorid, og det har en negativ påvirkning på miljøet, når det befinder sig i jorden. 

Natriummet fortrænger de vigtige næringsstoffer, som planterne har brug for, og kloriden ender i planternes rødder og ødelægger stofskiftet indefra. Derfor tager vejtræer og øvrige planter i nærheden desværre permanent skade. Det giver et syn af afsvedne brune planter og blade de steder, hvor der har været saltet relativt ofte.

Det har også en påvirkning på os mennesker. Saltet trænger nemlig ned i vores grundvand og forurener det. Der køres nemlig rimelig store mængder salt ud på vejene, og der bruges faktisk årligt 1-2 kilo salt for hver kvadratmeter vej.

Udover at miljøet tager skader af det store forbrug af salt, skader salten også vores kæreste eje – nemlig vores biler, cykler og kæledyr. Salt medvirker til rustdannelser på bl.a. undervognen, og så virker det også udtørrende på dyrenes poter, som oplever stor smerte.  

Der findes en række kemiske midler, som belaster miljøet i langt mindre grad end natriumklorid. Disse er dog langt dyrere at bruge i tilsvarende omfang som salt. Derfor kan det give rigtig god mening for private grundejere at benytte sig af sand eller grus. Det er bedre for dine planter, og du gør også en god gerning for de ømme dyrepoter. Det er dog vigtigt, at du lige tjekke indholdet på emballagen. Nogle producenter blander nemlig salt i for en sikkerheds skyld, og så kan det jo være lige meget.

Den danske glatføremodel

Myndighederne fokuserer dog på at begrænse mængderne af salt på vejene så godt, som de nu kan. Der er både af økonomiske og miljømæssige hensyn at tage, så forbruget af vejsalt kunne faktisk være endnu større. Før i tiden spredte man eksempelvis salt i dets tørre form, men i dag opløses det typisk først i vand i forholdet 1:4. Denne metode sparer op mod 40% af saltforbruget, uden at det går ud over effektiviteten. Der er generelt mange gode grunde til at se efter alternativer.

De har desuden et yderst effektivt ”hemmeligt våben” kaldet den danske glatføremodel. Via en avanceret simulator, udviklet af DMI, kan myndighederne forudsige, hvordan trafikken påvirkes af vintervejret i de nærmeste timer. Den trækker på data fra de gængse vejrinformationer, der også benyttes til at lave vejrprognoser. Men derudover hentes der realtidsmålinger fra 400 målestationer, som er placeret lokalt rundt om i landet. Her måles temperatur og luftfugtighed i forskellige niveauer, sol- og skyggepåvirkningerne på vejbanen, vind, nedbør og mange andre parametre. 

Alle data behandles løbende, og en gang i timen giver systemet meldinger med overraskende nøjagtighed. Disse informationer benytter myndighedernes vinterberedskab sig af, men de er også tilgængelige for private udbydere af snerydning og glatførebekæmpelse, som benytter sig af dem i vid udstrækning. Hos de større snerydningsfirmaer, bl.a. Snevagten A/S, er der nemlig mulighed for at tegne snerydningskontrakter, som forpligter firmaerne til at være proaktive og på forkant med udviklingen, så eventuelle trafikale problemer kan tages i opløbet 

Glatføremodellen hører til blandt de mest avancerede i verden, og er en af årsagerne til, at vintertrafikken og saltningen fungerer utrolig effektivt herhjemme.